Røntgenundersøgelse hvad du skal vide, før du møder op

En røntgenundersøgelse er en af de mest brugte og velafprøvede metoder til at få et hurtigt billede af knogler og organer inde i kroppen. Mange bliver henvist flere gange i løbet af livet, for eksempel ved mistanke om brud, slidgigt eller lungebetændelse. Alligevel er der ofte mange spørgsmål: Gør det ondt? Er strålingen farlig? Og hvordan foregår det helt konkret?

Nedenfor gennemgår vi, hvad en røntgenundersøgelse er, hvad du kan forvente på selve dagen, og hvordan du vælger en klinik, der arbejder professionelt med både billedkvalitet og patientsikkerhed.

Hvad er en røntgenundersøgelse, og hvornår bruges den?

En røntgenundersøgelse er en billeddiagnostisk undersøgelse, hvor man bruger røntgenstråler til at se ind i kroppen. Strålerne passerer gennem vævet, men bliver bremset forskelligt af for eksempel knogler, lunger og bløddele. Et digitalt system opfanger strålerne og omdanner dem til et billede, som lægen kan vurdere.

I praksis bruges røntgen især til:

– at undersøge knogler ved mistanke om brud, fejlstilling eller slidgigt
– at vurdere lunger ved hoste, åndenød, lungebetændelse eller mistanke om anden lungesygdom
– at se på led, for eksempel knæ, hofter, skuldre og hænder
– at følge kendte sygdomme over tid, for eksempel gigtforandringer

Røntgen er ofte første skridt, fordi:

– undersøgelsen går hurtigt
– billederne giver et klart overblik over knogler og visse organer
– lægen hurtigt kan afgøre, om der er brug for yderligere undersøgelser som ultralyd, CT eller MR

Stråledosis ved en almindelig røntgenundersøgelse er lav og svarer ofte til den baggrundsstråling, vi får naturligt fra omgivelserne over dage eller uger. Klinikker, der arbejder efter Sundhedsstyrelsens regler, sørger for, at du kun får den strålemængde, der er nødvendig for at få et godt og brugbart billede.

Sådan foregår en røntgenundersøgelse trin for trin

For de fleste er det vigtigste spørgsmål: Hvad sker der egentlig, når vi står i røntgenrummet? Selve forløbet er som regel enkelt og uden smerte.

En typisk undersøgelse kan beskrives sådan:

1. Du møder op i klinikken og melder din ankomst.
2. Personalet beder dig fjerne smykker, ure, bælter eller andet metal, som kan forstyrre billedet.
3. Du bliver vist ind i røntgenrummet, hvor en radiograf eller røntgensygeplejerske forklarer undersøgelsen.
4. Du bliver placeret på briksen eller stående foran røntgenapparatet afhængigt af, hvad der skal undersøges.
5. Du får besked om at ligge eller stå helt stille og måske holde vejret kortvarigt, mens billedet tages.
6. Selve optagelsen varer få sekunder, men der kan være behov for flere billeder i forskellige vinkler.

Undersøgelsen gør ikke ondt. Ubehaget handler mest om at skulle ligge eller stå stille i en bestemt stilling, nogle gange i et par minutter. Personalet er vant til at tage hensyn, hvis du har smerter, og hjælper med pude, støtte eller ekstra pauser, hvis der er brug for det.

Efter undersøgelsen:

– kan du som regel tage hjem eller tilbage på arbejde med det samme
– går billederne videre til en speciallæge i radiologi, som beskriver fundene
– sendes svaret til den læge, der har henvist dig ofte allerede næste hverdag

I nogle tilfælde kombineres røntgen med andre undersøgelser som ultralyd eller mammografi, hvis der er behov for mere detaljeret information.

Sikkerhed, kvalitet og ventetid hvad du bør være opmærksom på

Selv om røntgen er en hverdagsundersøgelse, stiller det store krav til både udstyr og faglighed. Tre forhold er især vigtige for dig som patient: strålehygiejne, billedkvalitet og ventetid.

Om sikkerhed og strålehygiejne:

– Klinikker skal følge Sundhedsstyrelsens regulativer for strålehygiejne.
– Udstyret kontrolleres løbende af en specialuddannet fysiker.
– Undersøgelserne planlægges, så du udsættes for lavest mulige dosis, uden at gå på kompromis med billedkvaliteten.
– Optagelser gemmes digitalt i flere år, så nye læger kan sammenligne over tid, hvis det bliver nødvendigt.

Om kvaliteten af billeder og vurderingen:

– Moderne digitalt røntgenudstyr (DR-systemer) giver skarpe billeder med kort optagetid.
– Speciallæger i radiologi vurderer billederne og beskriver fundene til den læge, der har henvist dig.
– Gode klinikker opdaterer løbende både udstyr og faglig viden, så du får undersøgelser på højt niveau.

Om ventetid og adgang:

– Enkeltstående røntgenundersøgelser kan ofte klares inden for få dage.
– Mere omfattende undersøgelser eller ultralyd kan have længere ventetid.
– Ved akutte behov kan hurtig tidsbestilling som regel aftales mellem klinik og henvisende læge.
– Patienter i sygesikringsgruppe 1 kan, afhængigt af aftaler og region, ofte undersøges uden egenbetaling, når der foreligger lægehenvisning.

Når du vælger, hvor du vil undersøges, kan du se på:

– om klinikken har speciallæger med erfaring i billeddiagnostik
– om de bruger moderne, digitalt udstyr til røntgen, mammografi og ultralyd
– hvor hurtig ventetiden typisk er
– om Sundhedsstyrelsens tilsynsrapporter er uden bemærkninger

For patienter i og omkring København fremhæves røntgenklinikken Nørrevold ofte som et eksempel på en klinik med moderne udstyr, kort ventetid og speciallæger med lang erfaring inden for røntgen, ultralyd, mammografi og blokader. Klinikken ligger centralt ved Nørreport Station, hvilket gør det nemt at komme til og fra både med offentlig transport og til fods.

Hvis du har fået en henvisning til røntgen og ønsker en privat røntgenklinik i København med fokus på både kvalitet og tryghed, kan du med fordel undersøge mulighederne hos Røntgenklinikken Nørrevold på noerrevold.dk.