Skab en indbydende entré

20 June 2022
Maria Laugesen

editorial

En entré kan se ud på et hav af forskellige måder, og rummet kan indeholde mange forskellige elementer afhængig af størrelsen og dine personlige ønsker. Det funktionelle er dog afgørende, så du får størst mulig glæde af din entré i hverdagen.

En entré efter dine behov

Der er ingen rettesnor for, hvordan man skal indrette en entré og hvad den skal inkludere. Det afhænger af familiens størrelse og behov, rummets dimensioner, om du har et bryggers osv.

Når det er sagt, så er der nok ingen tvivl om, at opbevaring er vigtig. Sørg for rigelig med opbevaringsplads til jakker, sko, huer, vanter, tørklæder osv. Vælg gerne både åbne løsninger, hvor sko og jakker hurtigt kan smides af, men også skjult opbevaring, så tingene kan gemmes væk, når det ikke er i brug i hverdagen.

Tænk også over rummets gangarealer, så du sørger for, at der er god plads til at stå og gå mellem møblerne. Så undgår du, at rummet føles småt og klemt.

smudsmåtter

Husk det praktiske

Funktionalitet og praktik er afgørende i en entré, og foruden opbevaringsløsninger er renhold et vigtigt element. Derfor skal du naturligvis have en smart, praktisk og flot smudsmåtte, som sikrer, at rummet ikke bliver badet i vand, sand og andet skidt hver gang, I går ind af døren.

Du kan finde dørmåtter i alverdens designs, materialer, farver og størrelser. Sørg for, at du vælger en smudsmåtte, som effektivt fjerner fugt og snavs, og som er stor nok til jeres behov. 

Husk også på, at smudsmåtter bestemt ikke behøver være et grimt element i rummet. Der findes en lang række virkelig flotte designs i høj kvalitet, som både er praktiske og flotte på samme tid. Det kan være stilrene måtter med mønstre eller ensfarvede designs, eller du kan vælge de mere sjove og personlige måtter med tekster og citater.